Kai Oli Annfinnsonur Magnussen

Kai er en af Homes erfarne og trofaste medarbejdere med over 25 år i huset. Kai er Joruns bror, og har dermed også færøsk baggrund. Kai er også husets uundværlige altmuligmand, der altid giver en hånd med, når nye beboere skal finde sig til rette. De unge i huset nyder godt af Kais lune humor og store tålmodighed. Og så er der ikke den unge i Home, der ikke har været trukket med i alle områdets genbrugsbutikker af Kai.

“For mig er det vigtigt, at der er orden i tingene. Både i vores relationer og i huset.”

Kai er glad for sport, er gift med Lene, har to børn, og nyder sit første barnebarn.