Før egentlig visitation aftaler vi gerne et uforpligtende formøde med sagsbehandlere og konsulenter.
På visitationsmødet deltager altid enten leder eller stedfortræder og de pædagoger, der er påtænkt som den unges primære kontaktpædagoger. Derudover deltager konsulent, sagsbehandler og om muligt repræsentanter for PPR. Endvidere ser vi gerne, at der deltager en lærer eller pædagog, som allerede kender den unge. Herefter ønsker vi et møde med den unges forældre og sagsbehandler.
Når anbringelsen er godkendt, ser vi frem til at møde den unge sammen med en, for den unge, tryg tillidsperson, det være sig forældre, pædagog eller sagsbehandler, sådan at den unge kan møde os og stedet og har nogen at efterbehandle indtrykkene med.
Når disse indtryk er bearbejdet, ønsker vi, at den unge siger klart ja til at ville bo her, før anbringelsen endelig foranstaltes.
Vi prioriterer en god og grundig visitationsproces højt; men er også klar til at handle hurtigt, hvis det er nødvendigt af hensyn til den unge.
Mine 5 år i ”Home”, har nok været de mest fantastiske og givende år i mit liv. UNG