Der var engang en lille dreng, som overhovedet ikke var som alle andre drenge på samme alder. Denne dreng havde mistet alt, hvad en dreng skal have på en alder af kun 3 år… Ved godt, at måske nogle vil sige til sig selv ”Hvad ved sådan en lille dreng om at miste noget??”. Hvad var det så, denne dreng havde mistet… jo det skal jeg fortælle jer med stor glæde. For jeg er den dag i dag en dreng/mand, som ved hvad det ville sige og tør og stå frem og skive om det.
For godt 27 år siden mistede jeg det værste man kunne forstille sig i denne alder … ens Far og mor er der pludselig ikke mere!! Jeg har endnu ikke helt fundet ud af hvad der skete den gang. Men efter skilsmissen blev jeg anbragt på børnehjem og herfra gik det så ad-h til. Mit barneliv har været ind og ud af alverdens opholdssteder samt utrolig mange folkeskoler osv. Her har jeg altid fået at vide, at jeg ikke kunne bruges til noget!! Hvis jeg da ikke snart tog mig sammen oppe i hovedet!
Er blevet 15 år. Har fået oplyst at jeg evt. skulle til et opholdssted i Hundested… Hundested jeg skal sgu’ ik’ til noget Hundested! Mente jeg da selv!. Havde intet valg, da det var min sidste udvej for at komme ud af den onde cirkel, som jeg nu var i og det vidste jeg udmærket godt dybt inde i mig selv!..
Opholdsstedet hed Home. Her skulle jeg mødes med Jorun og de andre. Jeg husker mødet som var det i går… Husker vejen til Home… En tåre gled ned ad min kind i et split sekund fra min ellers meget hårde personlighed. Det var gået op for mig at jeg havde svigtet mine nære medmennesker og jeg var ikke særlig rar at være sammen med. Jorun tog imod mig som var jeg hendes egen. Jeg blev rørt, for sådan var der ikke nogle der havde taget imod mig før. Det var som om jeg bare lige sådan havde fået en ny mor med stort M. På den måde har Home betydet alt for mig. Efter kort tid startede jeg som arbejdsdreng, hvor jeg siden fik en læreplads som maskinarbejder som jeg gennemførte godt. Desuden fandt jeg også min første kærlighed! Ja alt var som en god drøm og alting så meget lysere ud. At være i Home har betydet at jeg kunne se en god slutning på den sidste udvej. En udvej som var den bedste for mig. Den eneste!!. Jorun har betydet rigtig meget for mig! Også den dag i dag. Hun er som en Mor og det vil hun altid være for mig!!! Der er mange, der takker gud osv. Jeg har kun et stort tak til Jorun og Home, som har lagt vildt meget arbejde i at få et godt menneske ud af ingenting!! Er i dag meget rørt og dybt taknemlig for at have været i Home, som var min sidste udvej. Tak fordi i var der for mig og stadigvæk er der!…