Det var en ‘lille’ pige på kun 13 år der havde pakket bilen og var på vej til endnu et sted, et sted som havde fået til opgave at få styr på en meget ødelagt pige, en pige som i 2 år havde været inde i det sociale system og som havde været igennem en allerede meget lang og umulig rejse, så for hende var Home blot endnu et midlertidigt sted, for hun vidste jo inderst inde godt at der jo ingen var som kunne holde hende ud og hun skulle nok sørge for at dette blev aktuelt for der var ingen grund til at nogen skulle begynde at holde af hende, så den hårde pige fik Home at se fra start for dér var der jo kun fucking wannabe pædagoger der ville forsøge at fortælle hende at de godt vidste hvordan hun havde det, for det var det eneste hun indtil videre var blevet mødt af.
Værelset blev ødelagt med det samme og sådan fortsatte det i maaaange måneder……… Men de der fucking wannabe pædagoger holdte sgu ud og ud og ud…. Og den lille pige begyndte så småt at føle at hun alligevel betød noget. Men til tider blev det også for meget for de voksne og den lille pige blev sendt på tænke pause, en pause hvor hun fik besked på at tænke over hvad hun ville med sit liv og om det var i Home hun ville bo. Den lille pige valgte at fortsætte livet i Home og det blev vendepunktet i hendes liv. Hun begyndte at åbne op istedet for at smadre alle sine ting og hun begyndte at tage stilling til hvad hun egentlig ville med sit liv, en ting var hun sikker på, hun ville ALDRIG ende som sin far… Mange ting skete de efterfølgende år, den lille pige fandt en måde at komme af med sin vrede på, dette var ved at gå til fodbold og dette blev støttet af de voksne i home som meget hurtigt fik stablet fællesture til parken, for holdet var FCK. Det var også til fodbold den lille pige fandt sit livs kærlighed og han blev taget imod med åbne arme, han var nu en del af Home familien. Den lille pige voksede sig til en voksen og moden kvinde, med viljestyrke til at klarer ting som ellers havde set helt umuligt ud… Hun færdiggjorde folkeskolen, startede på gymnasiet og fik en studenter hue. Tro det eller ej, men i dag læser den lille pige til pædagog i håb om at kunne sætte sit spor på det sociale område. Jeg vil gerne takke alle de voksne i Home uden jer havde jeg ikke fået alle de successer i mit liv, jeres tro på at jeg nok skulle klare alting til u.g har smittet og givet mig en tro på at selvfølgelig kan jeg det. Jeg vil sig tak for at i valgte at tage mig ind i Home og at i troede på at der nok var noget godt inde bagi trods alle havde advaret jer.. I gjorde det umulige, og det er et kæmpe skulderklap til jer, i har gjort det fantastisk.. I vil altid være min familie og jeg nyder altid at komme hjem på besøg. Jeg ser utrolig meget op til jer som privat og ikke mindst fagpersoner og jeg beundre meget den måde i arbejder på – i er helt specielle. I betyder alverden og vil altid være min familie.