Det første lærerige ”irritationsmoment” jeg umiddelbart forbinder med mit ophold, er begrebet ”ansvarlighed”. Et begreb som jeg ikke havde mødt før min anbringelse.

Af selve opholdet, mener jeg, at jeg har lært, at tage vare på mit eget liv. Hvordan jeg bedst muligt takler pressede situationer.

Jeg har lært at tænke over og fortælle om, mine egne holdninger.

Jeg kan igen høre min samvittighed, som jeg ellers har haft ignoreret bevidst i årevis. Denne samvittighed er på en eller anden måde med til at forme min hverdag. Det er ikke længere så vigtigt hvad andre synes, men hvad min samvittighed siger mig.

Efter adskillige ”gok i nøden”, har jeg også lært almen pli og opførsel, som for eksempel hvordan man opfører sig til bords.

På Home blev jeg mødt af en masse forskellige mennesker, som på hver deres måde ønskede mig velkommen. De ansatte var ikke, som andre steder kolde og upersonlige, men meget åbne og varme mennesker af kød og blod.

Jeg føler mig nu ansvarlig for min persons handlinger.

Efter fem år på Home, er jeg en fri fugl med en organiseret rygsæk.